Forbløffelsen er massiv efter dramatisk udvikling i Grønland: »Det kan gå helt galt«

Godmorgen kære læser. Det grønlandske regeringsparti Siumut kom i aftes med en udmelding, som kan få vidtrækkende konsekvenser for rigsfællesskabets fremtid. På under 24 timer foretog partiets formand, Erik Jensen, noget af et kursskifte. Onsdag langede han først ud efter to af partiets profiler, parlamentsmedlem Kuno Fencker og folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam. Begge vil aktivere paragraf 21 i den grønlandske selvstyrelov, så man straks kan begynde forhandlinger med Danmark om selvstændighed. »Det skal huskes, at enkeltpersoner ikke bør bruge så vigtige sager til selvpromovering,« sagde Erik Jensen onsdag aften til det grønlandske medie Sermitsiaq. Torsdag aften var partiformanden så pludselig enig. Den grønlandske befolkning skal høres ved en folkeafstemning om statsdannelse allerede i næste valgperiode – også selvom en kommission lige nu er ved at udrede den juridiske vej frem mod statsdannelse. Det siger han i et interview med DR: »Det er det, vi gerne vil opnå. Det er vores ambition. Men selvfølgelig skal det være i tæt samarbejde med den grønlandske befolkning.« Fra Berlingskes chefredaktør Tom Jensen lyder det, at man må betragte meldingen som »potentielt livsfarlig for rigsfællesskabet«. »Fra Siumuts side sender man et signal om, at man er klar til at træde ud i intetheden, hvor ingen i Danmark eller Grønland kan gennemskue, hvad det vil føre til. Det synes jeg er bekymrende,« siger han. »Jo mere usikkerhed man skaber om, hvorvidt Danmark og Grønland hører sammen, jo mere usikkerhed skaber man jo så også om, hvorvidt nogle andre kommer ind og tager over.« Det er blevet fredag. Velkommen til ugens sidste politiske morgenpost. Dagens politiske gamble Nej, Erik Jensens udmelding er ikke ligefrem gået ubemærket hen. Fra det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz, som er medlem af det andet grønlandske regeringsparti, IA, er der ikke megen begejstring at hente. »Det er jo en zigzagkurs. Det er en kovending. Og det gør i hvert fald, at Grønland set fra Christiansborg kommer til at stå i en meget svagere forhandlingsposition, og tingene bliver meget mere sårbare,« siger hun til TV 2. Jens Ringberg, DRs politiske analytiker, kalder det et »bemærkelsesværdigt signal fra det parti, der ofte har båret det tungeste politiske ansvar i Grønland«. For Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, vækker udmeldingen minder om en anden folkeafstemning. »Ikke siden David Cameron er der spillet så højt spil i europæisk politik,« skriver han på X. Det var Cameron, der som britisk premierminister i 2016 udskrev folkeafstemning om Brexit, mens han selv var aktiv i kampagnen for at forblive i EU. Det gik som bekendt ikke helt, som han havde håbet. Politisk kommentator Noa Redington mener, at »det kan gå helt galt«. »Hvilket politisk gamble. Hvor trist. Og valgkampen er lige begyndt.« »Kunne være velgørende om statsministeren på et tidspunkt kunne få sig selv til at sige, at grønlandsk selvstændighed kommer med en pris.« Men statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at kommentere meldingen, »af respekt for, at der er udskrevet valg i Grønland«. Valget finder sted 11. marts. Regeringspartiet Moderaterne støtter en grønlandsk folkeafstemning. Partiets grønlandsordfører, Henrik Rejnholdt Andersen, understreger dog, at det endnu er uvist, hvordan selvstændighed skal defineres i sådan en folkeafstemning. »Jeg håber og tror ikke, at de vil have 100 procent selvstændighed, for jeg tror ikke, at de er klar. Og det er de nok heller ikke om fire år,« siger han til TV 2. Også SFs grønlandsordfører, Karsten Hønge, forholder sig positivt – måske endda en form for lettet – over udsigten til en endegyldig afklaring om rigsfællesskabets fremtid, som han kalder det. »Det er ikke til at holde ud i længden, at man hver morgen står op, og det første, ens partner gør, er at sætte nummeret »Should I Stay or Should I Go« på,« siger han til Ritzau, med henvisning til The Clash' hit fra 1982. Dagens forudsigelige krise Vi skal videre i teksten, men bliver ved det, der er blevet udråbt til den største udenrigspolitiske krise i Danmark i årtier. Regeringen brugte en rum tid på at finde en passende grimasse, da USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, pludselig rettede sit blik mod Grønland. Sagt mere ligeud blev Danmark fanget på det forkerte ben. Men det er ikke, fordi der ikke var advarselstegn. Faktisk har danske regeringer i årevis kunnet læse rapporter med klare anbefalinger om at øge engagementet i Grønland og sætte markant stærkere ind diplomatisk for at håndtere en voksende amerikansk bekymring. Det skriver Politiken, som har gennemgået forskningsrapporter, udredninger og offentligt tilgængelige dokumenter. Mikkel Vedby Rasmussen, professor i international politik, mener, at Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet gennem flere år har fejllæst situationen. »Det her er historien om en forudsigelig krise. Det er uforståeligt, at man har ladet det komme dertil. For der har været advarsler undervejs,« siger han til avisen. Også Liselotte Odgaard, ekspert i amerikansk udenrigspolitik hos tænketanken Hudson Institute i Washington, finder det »mærkeligt«, at Danmark ikke har gjort mere for at vise USA, at man er engageret i forsvaret af det høje nord. Dagens kriseopsving Med socialdemokratiske øjne kunne man fristes til at tænke, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald viser en ny måling foretaget af Verian for Berlingske markant fremgang for regeringspartiet med Mette Frederiksen i front. Skulle der blive udskrevet folketingsvalg i morgen, ville partiet ifølge målingen løbe med 23 procent af de danske stemmer. Det er en stigning på 3,4 procentpoint siden december. Der er tale om den højeste opbakning i en Verian-måling i to år. Årsagen, lader der til at være bred enighed om, skal findes i den nuværende krise – og den deraf afledte rykken sammen i bussen, som lige nu finder sted på Christiansborg. »I en krisesituation sker der det, at nationen står bag regeringen og kampen mod den ydre fjende. Som det er tilfældet her. Det er ikke, fordi en masse er blevet socialdemokrater,« siger valgforsker Kasper Møller Hansen. Der er en direkte sammenhæng mellem kriseniveauet i samfundet og Socialdemokratiets popularitet, lyder analysen fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther. »Måske kommer der i denne valgperiode ikke et bedre tidspunkt til at udskrive valg?« skriver han og påpeger, at flere stjerner lige nu står gunstigt for statsministeren. Alt imens blå blok ifølge kommentatoren er »atomiseret som aldrig før«. Ej heller Michael Kristiansen, toprådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), vil afvise det. Kasper Møller Hansen derimod finder tanken »vanvittig«. »Nationen er i en dyb udenrigspolitisk krise. At skulle have et valg nu og usikkerheden omkring, hvem der skulle lede landet – nej, nej, nej,« siger han. Dagens korte 1. Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen er død, 49 år gammel. Venstremanden, som sad i Folketinget fra 2001 til 2015, sov ind efter længere tids sygdom. »Man kunne regne med ham. Han var fremragende i politiske forhandlingsrum, og han havde en helt central andel i de økonomiske reformer, der har gjort den danske økonomi så stærk, som den er,« skriver Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på Facebook. 2. Regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, De Konservative og Danmarksdemokraterne er enige om at forbyde udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. »Vi skal beskytte vores demokrati mod udenlandsk påvirkning af vores valg og beslutningsprocesser lokalt og nationalt«, lyder det i en meddelelse fra partierne til Ritzau. For nylig hastebehandlede det grønlandske parlament, Inatsisartut, en lov med et forbud mod udenlandske donationer. Det skete, kort ind valget blev udskrevet, og efter frygt for udenlandsk indblanding som følge af stor interesse fra den nye amerikanske præsident, Donald Trump. 3. To toneangivende økonomer efterlyser, at man fra politisk side åbent fortæller, at udsigten til markant øgede forsvarsudgifter kommer med en pris. »Vi skal måske betale mere i skat, rigtig mange vil skulle forvente sig mindre service af det offentlige, eller vi skal arbejde mere, end mange forventer,« siger Nina Smith, nationaløkonom, økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand, i Berlingske. »Jeg tror, at der er behov for at gøre det politisk klart for vores borgere, at det her har konsekvenser – også for den enkelte borger.« 4. Fem ud af ti socialdemokrater på Københavns Rådhus vil ikke være at finde på stemmesedlen til næste valg. Det er et »kæmpe problem« for partiet, vurderer Carsten Mai, politisk kommentator og presserådgiver for daværende overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen (S), i Berlingske. Partiet står over for en meget svær opgave med at forsøge at bevare magten i hovedstaden, vurderer han: »De målinger, vi indtil videre har set, tyder på, at de kan få et endnu ringere valg til november. Så uden at vurdere de enkelte medlemmers årsager til at holde op er det jo et udtryk for, at det ikke er så attraktivt at være socialdemokrat i København i øjeblikket.« Dagens program Klokken 8.30 er der møde i Europaudvalget. På dagsordenen er blandt andet rådsmøde for økonomi og finans. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) besøger Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det var alt for denne gang. Tak for at læse med. https://www.berlingske.dk/politik/forbloeffelsen-er-massiv-efter-dramatisk-udvikling-i-groenland-det-kan-gaa